REVOLUTIONEN HAR VUNDET EN VIGTIG SEJR
CMR Deklaration:
REVOLUTIONEN HAR VUNDET EN VIGTIG SEJR:
NU MÅ VI UDVIKLE ARBEJDERNES STYRKE, FÆRDIGGØRE REVOLUTIONEN OG GÅ MOD SOCIALISME
Denne udtalelse blev udsendt af vore venezuelanske kammerater fra CMR, den revolutionære marxistiske strømning i Venezuela, kort efter folkeafstemningen hvor Chavez og den bolivariske bevægelse vandt en overvældende sejr. Det er i virkeligheden et overgangsprogram, som tager sit udgangspunkt i de konkrete forhold i den venezuelanske revolution, forklarer hvilke skridt der bør tages for at bygge videre på valgsejren, føre revolutionen fremad og stille spørgsmålet om arbejdermagt og socialisme.
Vi ser det og hører det allerede: Coordinadora Democrática og Bloque Democrático vil ikke anerkende NEJ resultatet og selvom deres bosser i Washington siger de gør det, opfører de sig som om de ikke gør det.
I sejrens time kan vi ikke tillade os selv at lade os snyde af de dele af borgerskabet som nu kommer frem viftende med det hvide overgivelsesflag. Dette reflekterer i virkeligheden kun deres svaghed og vores styrke. De gør kun det for at få tid til at forberede nye bagholdsangreb, som dem de forberedte i fortiden imod revolutionære som Emiliano Zapata i Mexico eller Augusto César Sandino i Nicaragua, eller i vores eget land i 2002, hvor Chavez benådede dem efter kuppet den 11. April.
Dette må heller ikke blive et røgslør der dækker over ansvaret hos de elementer i regeringen (ministre, institutioner, guvernører, borgmestre, etc.), som har opført sig på en bureaukratisk måde. Disse mennesker har ført anti-arbejderklasse og anti-folkelig politik som er ligesom som revolutionens fjenders politik, såsom fyringer af tusinder af arbejdere, overtrædelsen af kollektive overenskomster og af folkets rettigheder.
Sejren blev forberedt af folket, af arbejderne af hånd eller hjerne i både by og land, igennem ofrer og bitre kampe imod de som udelukkende har deres privilegier på grund af de ledende positioner som de besidder, og som har forsøgt at forhindre udviklingen af folkelig deltagelse i beslutningstagningen og demokratiske valg af bevægelsens virkelige ledere.
Vi må drage nytte af denne sejr som yderligere svækker de kontra-revolutionære styrker, for at føre revolutionen fremad, ved at tage konkrete politiske, økonomiske og sociale midler i brug som vil slå grunden væk under fødderne på det imperialistiske borgerskab og deres nationale lakajer som tjener det, og sætte en stopper for plyndringen og udbytningen og forhindre forberedelsen af nye destruktive og pinefulde konspirationer.
Vi må gå frem mod vores egen sejr. Dette betyder at patruljerne og UBE’erne må omdannes til virkelige organisationer for revolutionær politisk kamp. De må udgøre kimen til den magt som vil erstatte de eksisterende regerende institutioner som står i vejen for et ægte demokrati hvor masserne spiller hovedrollen.
Patruljerne og UBE’erne må diskutere organiseringen af massemøder af alle de som støtter revolutionen i hver eneste sektor, nabokvarter, lokale område, etc. Disse møder må have retten til at vælge kandidater til de næste valg. Samtidig må disse samlinger af alle de aktive elementer, patrulleros, medlemmer af bolivariske circler, misiones, etc. må vælge commandos, og den sidstnævnte må være underlagt retten til tilbagekaldelse af dens mandat.
Disse spirende organer af arbejdermagt må også tage kravene op fra de lokale kvarterer, for at beslutte hvordan de kommunale, delstatslige og nationale budgetter skal fordeles. De menige revolutionære som udgør, patrullas, og andre revolutionære kamporganisationer må også vælge delegerede, underlagt retten til tilbagekaldelse af deres mandat, til en stor revolutionær forsamling, som må vælge de ledende kræfter af revolutionen. Sidstnævnte må altid stå til regnskab for de revolutionære forsamlinger og være underlagt disse forsamlingers ret til at kalde deres mandat tilbage.
Dette system med arbejdermagt, baseret på arbejdernes og andre undertrykte lags demokratiske beslutninger, må reproduceres på alle niveauer. De studerende må demokratisere deres læreanstalter, vælge alle de uddannelsesmæssige autoriteter, enhver studerende, lærer, arbejder og ansat må have en stemme i udarbejdelsen af pensum og der må være gratis uddannelse for alle.
Disse patrullas og UBE’er, er kimen til en ny magt der leder til en virkelig arbejderregering, (sådan som der står skrevet i UNT’s stiftelsesdokument (den nye fagforening, red.)). De må kæmpe for udvidelsen af en gratis, høj-kvalitets sundhedsservice til alle mennesker; kæmpe for at åbne alle de arbejdspladser som arbejdsgiverne har lukket, kæmpe for at overtage virksomhederne fra de arbejdsgivere der truer med at lukke eller fyre arbejderne og opbygge arbejdermagt på arbejdspladserne, og på denne måde sætte en stopper for overtrædelsen af arbejdernes rettigheder og løse problemet med arbejdsløshed.
VI MÅ FÆRDIGGØRE REVOLUTIONEN OG GÅ MOD SOCIALISME
Vi må forcere revolutionen og færdiggøre den, for at løse de problemer som masserne lider under. Historien viser os at en revolution som stoppes på halvvejen vil blive besejret (sådan som det skete i Chile, Portugal og Nicaraqua). Med en kapitalistisk verden i krise, hvor arbejdsløshed og udbytning tager til, selv i de avancerede lande, er den eneste måde hvorpå arbejdernes og de folkelige massers problemer kan løses, ved at tage de følgende midler i brug, sat vi baserer os selv på de spirer til arbejdermagt der findes, såsom patruljerne og UBE’erne:
-Nationalisering af banksystemet under arbejderkontrol
-Ingen tilbagebetaling af udenlandsgæld; brug i stedet resurserne til produktive formål: giv et solidt grundlag til økonomien, som lige nu er komplet afhængig af olieprisen.
-Nationalisering af de største industrier under arbejderkontrol
-Nationalisering af intern og ekstern handel.
-Organisering og opstart af selv-forsvarsbrigader i hvert eneste nabokvarter, arbejdsplads, provinsby og landsby, for at opretholde ro og orden og beskytte folket.
-For etableringen af arbejder- og folkemilitser for at forsvare revolutionen imod enhver indenlands eller udenlands aggression.
-Nationalisering af de store mad- og transportselskaber, under arbejderkontrol.
-Indfør Arbejderkontrol og –styring af PDVSA, som garanterer flertal af arbejdere i alle de afgørende bestyrelsesorganer.
-Arbejderkontrol med massemedierne for at sætte en stopper for den konstante kontra-revolutionære agitation I medierne, en kampagne som stadig fortsætter efter den klare sejr den 15. August.
-Militær oplæring til masserne: “Enhver fisker, enhver studerende, ethvert medlem af folket må lære at bruge en riffel, fordi det er konceptet om et bevæbnet folk” (Hugo Chávez,: Aló Presidente, April 2004).
Alt dette kan kun gennemføres igennem etableringen af en virkelig arbejderregering, baseret på arbejdernes og folkets forsamlinger.
Sidst men ikke mindst, er det nødvendigt at udbrede den revolutionære avantgarde, som må forenes på den revolutionære marxismes ideer. Disse ideer er det koncentrerede udtryk for mere end 150 års internationalistisk kamp. De er de eneste ideer som kan garantere revolutionens sejr: Det vil sige, selve arbejderklassens magtovertagelse.
For at nå dette mål er det nødvendigt at gruppere de mest avancerede dele af arbejder- og folkeaktivisterne og ungdommen sammen i en marxistisk kadreorganisation som kan give revolutionen et klart socialistisk indhold.
Hvis du er enig i disse ideer, så kontakt os! Vi kæmper for at skabe en stærk Revolutionær Marxistisk Strømning som en integreret del af massebevægelsen, som, samtidig med at den støtter den revolutionære proces i Venezuela, kæmper for at udvide den og give den en socialistisk karakter.
Start en CMR gruppe i dit nabokvarter, landsby, arbejdsplads, skole eller gymnasium eller hvor end du kan. Kom og gå med os! Sammen vil vi kæmpe for den endelige sejr!
Caracas, Onsdag, den 18. August, 2004.
Se også CMR's egen hjemmeside (på spansk): http://venezuela.elmilitante.org
Please help build the campaign by 