HOV logo BANNER

CIA finansierer oppositionen i Venezuela

USA kalder det at 'fremme demokratiet i verden'. Chavez mener det er 'kontrarevolution og landsforræderi'. Artikel fra Dagbladet arbejderen.
No description
No description

CIA finansierer oppositionen i Venezuela


Uden for den korrumperede faglige landsorganisation CTV's 18-etagers hovedsæde i Caracas' centrum stod de - en lille gruppe på højst ti velduftende og dyrt klædte personer. EAP's (1) venezuelanske sektion krævede højlydt og med plakater i hænderne at CTV skulle dekretere "generalstrejke - her og nu", for at styrte Chávez. Deres udtalelser og plakaterne filmes omhyggeligt af kamerafolk fra tre af de fire største private tv-stationer.

Det var to uger inden statskuppet den 12. april 2002, og jeg havde nogle få minutter tidligere interviewet Alfredo Padilla og Leon Arismendi fra CTV's fagforeningsskole, da jeg stødte på den uanseelige gruppe. Arismendi udpegedes to uger senere –- på kuppets anden dag - til planlægningsminister i den junta, som udvalgtes og lededes af Pedro Carmona, formand for Venezuelas arbejdsgiverforening "Fedecamera". Padilla blev for nogle måneder siden afsløret i at have modtaget hundredetusidender af dollars inden og efter statskuppet fra NED, der hører under USA's udenrigsministerium, og bliver betragtet som en fordækt CIA-organisation.

I takt med at revolutionen i Venezuela har befæstet sig, er de politiske kampagner mod Chávez taget til.

Han omtales som diktator og despot. I maj i år skulle det afgøres, om oppositionen havde haft held til at samle tilstrækkeligt med underskrifter til at få udskrevet en folkeafstemning om præsident Hugo Chávez' valgperiode.

Roberto Alonso, leder af "Bloque Democratico" og EAP's forbundsfælle i underskriftsindamlingen, havde ikke forestillet sig at Valgkommissionen (CNE) ville godkende de 2,6 millioner underskrifter mod Chávez og fastsætte en dato for folkeafstemningen, der skal finde sted på søndag, den 15. august. Muligheden for en sådan folkeafstemningen er iøvrigt en folkelig, demokratisk landvinding i dét grundlovsforslag, Chávez udarbejdede, og som befolkningen vedtog i 1999, hvilket skaber problemer for de, der karakteriserer Chávez som udemokratisk.



Volden var forberedt

Alonso havde allerede opfordret venezuelanerne til at erobre Caracas' gader for med vold at styrte Chávez. Eksilcubanere med rødder og forbindelser til Miami havde samtidigt organiseret en gruppe på 150 colombianere, hvor af de fleste var reservister og officerer i den colombianske hær. Andre var blevet rekrutteret hos de paramilitære dødspatruljer i nabolandet. I tre måneder havde gruppen gemt sig på Alonso's store ranch uden for Caracas i afventen på grønt lys til at indlede den "væbnede kamp". Målet var at "styrte Chávez og dræbe ham", hvilket de senere indrømmede. De anholdtes, mens Robert Alonso nåede at undslippe. Oppositionen afslørede endnu engang sit sande jeg, mente Chávez, men oppositionen har endnu større og stærkere allierede.

"National Endowment for Democracy", NED, blev oprettet i 1983 under Ronald Reagan - med henblik på "styrkelse af demokratiet i verden". Siden da har NED's forskellige underafdelinger været indblandede i finansiering af højreekstremistiske eller formelt demokratiske frivillige organisationer fra "civilsamfundet" i talrige lande. Det seneste eksempel er Haiti, hvor NED har finansieret dele af oppositionen mod den afsatte Aristide. Derfor besluttede Venezuelas Forfatningsudvalg under Højesteret den 21. november 2000 at forbyde modtagelse af udenlandske bidrag fra stater, organisationer eller grupper, der kontrolleres af andre stater eller virksomheder.

Men NED bekymrer sig ikke om den slags beslutninger. Pludeligt begyndte det at regne med penge ned over oppositionens organisationer i det såkaldte "civilsamfund" i Venezuela.

Den 12. september 2003 besluttede NED at udbetale 53.400 dollars til oppositionens valgorganisation "Sumate". Ifølge deklassificerede dokumenter fra USA, der tidligere på året blev krævet offentliggjort af advokaten Eva Golinger og journalisten Jeremy Bigwood med baggrund i loven om aktindsigt (Freedom of Information Act), afsløres det, at USA i perioden 2000-2003 har udbetalt over fire millioner dollars til højreoppositionen i Venzuela. Det svarer til cirka 25 millioner danske kroner.

Det fremgår af opgørelsen fra NED at Miriam Kornblitz, oppositionens suppleant i valgkommissionen er "Sumates" ansvarlige for "valgspørgsmål". Det er et betændt spørgsmål, hvordan denne dobbeltrolle kan kombineres med angiveligt at optræde "uafhængigt" inden for valgkommissionen



Kupmagere får dollars

Miriam Corina Machedo "Sumates" næstkommanderende, underskrev dagen før oppositionens statskup den 11. april 2002, det dekret, hvor kuplederen Pedro Carmona med et pennestrøg opløste samtlige demokratiske institutioner i Venezuela. Kupdekretet indeholdt 11 punkter, der tydeligt illustrerer, hvorledes demokratiet blev trampet under fode af de, der finansieres af USA og udnævnes til at være demokrater. Uddrag gengives her:

1: Pedro Carmona udnævnes til præsident.

3: Nationalforsamlingen opløses.

4: Der dannes et rådgivende statsråd, som repræsenterer de forskellge sektorer i det demokratiske venezuelanske samfund.

5: Præsidenten udstyres med fuldmagt til at koordinere overgansgregeringen (det vil sige diktatoriske magtbeføjelser til én mand).

7: Præsidenten får til opgave at afsætte eller udnævne lederne af de statslige, regionale og kommunale institutioner, samt Venezuelas repræsentanter inde for det Andinske og Latinamerikanske parlament. (Her fjerner Carmona med et andet pennestrøg de forskellige politiske organer under præsident- og parlamentsniveau).

8: Lederen og de andre medlemmer af landets Højesteret afsættes og erstattes. (Retsstaten likvideres).

9: 49 lovforslag (læs: jord-, uddannelses- og sundhedsreformerne), der blev fremsat af Chávez i november 2001, trækkes tilbage.

10: Det juridiske system fastholdes så længe de ikke kommer i modsætning til præsidentielle dekreter, samt de internationale aftaler, Venezuela har underskrevet. (Carmonas kupdekret rangerer altså over de sidste afsnit i den venezuelanske grundlov)

Efter dekretet var blevet læst op, gennemførte Carmona sin bizarre selvudnævnelse, og kuppet i april 2002 var en reatlitet. Lederen af Venezuelas LO (CTV) Carlos Ortega, og den katolske kirkes biskop fra "Opus Dei", Luis Ogalde, løftede Carmonas arme i vejret, men 24 timer senere var de tvunget på flugt, da Caracas' fattige sammen med forfatningstro militærfolk generobrede præsidentpladset Miraflores og genindsatte den bortførte Chávez på præsidentposten.

Kuppet og Carmonas regime varede i 47 timer. De første regeringer der anerkendte kupmagerne var USA, El Salvador (regeret af dødspatruljepartiet ARENA) og ganske logisk den Internationale Valutafond, IMF.



Imod uddannelse og jordreform

Men modtagerne af de grønne sedler er ikke kun "Sumate". Sådan ser en liste ud, som Golinger og Bigwood kunne offentliggøre for en måbende venezuelansk befolkning:

IRI, Instituto Republicano Internacional, er opført som udbetaler af NED's støtte til de politiske oppositionspartier, der har modtaget 1.408.818 dollar. IRI støttede aktivt kuppet i april 2002.

CTV (Venezuelas LO) modtog i perioden 1999-2002 ikke mindre end 557.387 dollar via NED's arbejdsmarkedorgan "American Centre for International Labour Solidarity", ACILS. De 116.000 dollar blev udbetalt tre måneder inden varslet om generalstrejke den 9. april 2002 og pengene bvlev brugt til en gigantisk annocering i tv, radio og pressen, som dannede optakt til kuppet den 11. april

NED's finansiering af "informationer" i kupåret 2002 løb op i 2.103.200 dollars, som blev udbetalt via USIA, US Information Agency.

Et andet "organ for undergravning" under USA's Udenrigsministerium, USAID, udbetalte i kupåret to millioner dollars for at bistå "moderate" oppositionsledere, der arbejdede på at styrte Chávez.

Et halvt år inden statskuppet i april 2002 udbetalte seks andre organisationer under USA's Udenrigsministerium 695.300 dollars til finansiering af oppositionens "konferencer og seminarer".

I 2003 udbetalte et andet CIA-organ, DRL, mere end 285.000 dollars til NED, der skulle anvendes til "valg i utide".

NED udbetalte i perioden 1999-2003 mere end 462.686 dollars til CEDICE, der er en organisation fra det venezuelanske erhvervsliv.

Acci—n Campesina, AC, et organ oprettet af de venezuelanske jordbesiddere, har 120 bondelederes liv på samvittigheden. Denne "NGO" har én eneste opgave, som består i at sabotere jordreformen i Venezuela, der indtil nu har fordelt to millioner hektar jord til de de jordløse. I perioden 2002-2004 har AC modtaget 93.000 dollars.

La Asociaci—n Civil Asamblea de Educaci—n, civilsamfundets uddannelsesorganisation, modtog mellem 2001-2004 167.000 dollars. Organisationens opgave består i at forhindre regeringens uddannelsesreformer, der anklages for at være "cubansk-inspirerede".

La Fundaci—n Momento de la Gente modtog 229.747 dollars fra 2000-2004. Dets opgave er at tilbyde oppositionspartierne "juridisk bistand" for at sabotere lovforslag fra den parlamentariske flertalsgruppe, der støtter regeringen, samt at fremsætte egne oppositionsforslag.



USA's LO har beskidte fingre

For to uger siden besluttede den californiske afdeling af AFL-CIO (USA's LO) på sin 25. kongres i San Diego, at kræve klarhed over og et stop for at blive udnyttet af NED.

"NED har en tvivlsom fortid og er regelmæssigt blevet brugt af USA's regering for at nå internationale politiske mål. Dette indebærer bistand til at styrte demokratisk valgte regeringer eller indblanding i udenlandske fagbevægelsers interne anliggender", skriver AFL-CIO fra kongressen. Beskrivelsen er en voldsom kritik af den nationale ledelse af AFL-CIO i New York.

AFL-CIO har en belastet historie, har optrådt som medspiller for de forskellige regeringer i Det Hvide Hus med det formål at splitte udenlandske fagbevægelser, først og fremmest i Latinamerika.

I en resolution, som kongressen i Californien døbte "Rens Luften", kritiseres AFL-CIO ledelsens optræden over for Venezuela, men også det nordamerikanske LO's rolle i militærkuppet i Chile i 1973.

"Vi forlanger at AFL-CIO's ledelse oplyser, hvad den foretog sig i Chile og i andre lande i vort navn. Vi kræver, at der sættes en stopper for denne virksomhed og denne politik, hvor den stadig er indblandet i finansiering af regeringsagenturer. I modsat fald kan der stilles spørgsmålstegn ved vor troværdighed og tilliden blandt arbejderne svækkes, her som i udlandet, og vi bliver betragtet som betalte agenter for den økonomiske korporations globale kræfter".

Oversat og forkortet af Arbejderen.



Note(1):I Sverige blev opmærksomheden rettet mod EAP (Europæisk Arbejder Parti) inden og i forbindelse med mordet på Olaf Palme. Kontakten mellem EAP og CIA i forbindelse med mordet på Palme blev diskuteret, men er henlagt. I Venezuela hedder EAP "Movimiento Laboral de Venezuela", MLV. De få medlemmer kommer for størstepartens vedkommende fra den i 1984 forbudte katolske organisation TFP, "Tradici—n, Familia y Propiedad", Tradition, Familie og Ejendom. Organisationen har tætte forbindelser til den katolske organisation "Opus Dei", der stammer fra den falangistiske spanske fascisme.

http://www.arbejderen.dk

Join / affiliate to the campaign!

Make a donation!

Hands Off Venezuela's financial resources are limited so we rely on our supporters around the world.  Please make a donation of any size towards building the campaign

Facebook